
At være ung kan være godt og fyldt af glæde og energi, men også fyldt med udfordringer, forvirring og svære valg. Er du ung og mellem 16 og 26 år og oplever, at livet nogle gange føles overvældende og svært, så kan terapi for unge måske være noget for dig.
Kan du genkende en eller flere af de her følelser, så kan jeg hjælpe dig:
Du er ikke alene og der er HÅB. Unge terapi kan være en hjælp til at finde ro og få styr på tanker og følelser, når livet driller. Måske det kan lyde både filosofisk og lidt svært at forstå, når jeg fortæller dig, at terapi for unge handler om, at blive dig selv, stå ved den du er - og faktisk have det godt med det.
Det vil selvfølgeligt være dejligt, hvis bare alt det omkring dig ændrede sig og blev anderledes end det faktisk er, for så ville du ikke have det sådan, som du har lige nu, men så skulle hele verdenen jo i terapi. Det er desværre ikke hvad terapi for unge handler om. Det handler om DIG, og om hvordan du kan lære at være i alt det som er, på en anderledes og meget bedre måde.
Måske du lige nu oplever stress, angst og føler dig presset, når du prøver at balancere kravene fra skole, sociale relationer og et ønske om at være perfekt. Det kan være stress fra eksamener, arbejde og mennesker omkring dig, men også angst for fremtiden, vigtige valg eller ønsket om bare at passe ind og være som alle de andre. Når stress, angst og overtænkning fylder for meget, kan det føles som om, du mister kontrollen.
I unge terapi hjælper jeg dig med at forstå, hvorfor du f.eks. føler dig stresset, angst eller utryg, men også hvordan du kan ændre det spor, lære at tænke anderledes og ikke mindst få det meget bedre.
I terapien arbejder du og jeg med dine tillærte strategier (det du bevidst eller ubevidst har lært) og din måde at tænke på, så du kan få det bedre, gøre noget andet og igen få det godt med den du er.
Har du ofte tankemylder, hvor du overtænker hver eneste beslutning? Måske sidder du fast i en tankespiral, hvor du ikke kan slippe de bekymringer, du har om dig selv, mennesker omkring dig eller fremtiden. Overtænkning kan være en stor barriere og stå i vejen for dit liv, og det kan føre til reaktioner som f.eks. stress, angst og uro i kroppen, søvnbesvær og bare en følelse af ingen energi.
I unge terapi lærer du at få styr på tankemyldret og at kunne parkere tankerne. Rigtigt mange gange vil du opleve, at de tanker som i øjeblikket fylder alt, faktisk ikke fylder, hvis du altså lærer at lade dem være. Det handler terapi for unge også om. Tanker er tanker og ofte er de som et myggestik. Hvis du hele tiden kradser, ja så bliver det ved med at klø, måske endda det bliver værre.
Forventningspresset kan være stort, når du er ung, det vil jeg give dig helt ret i. Forventninger kan komme fra steder som du godt kender, men ofte er forventningerne noget som ligge inde i dig, et pres du kan føle uden at være opmærksom på, hvor det egentlig kommer fra. Det kan være fra dine forældre, venner, sociale medier, og ikke mindst de krav, du selv stiller til dig selv.
I terapien og vores samtaler lærer du at forstå, hvorfor du føler dig presset, og hvordan du kan håndtere det på en ny og anderledes måde. Ofte handler det om, ”at smage på tingene”. Du kan faktisk sige ja tak, men du kan også spytte det ud og sige nej tak. Det er faktisk helt ok.
I unge terapi arbejder du og jeg sammen om, at du kommer til at forså dig selv på en anden og mere livfuld måde. Arbejdet er som at smide en sten i vandet og ringene vil brede sig. Jeg tror faktisk, at de fleste mennesker omkring dig vil synes det er fedt og inspirerende, og så vil der også være nogle, som synes bedre om dit gamle jeg. Sådan er det.
Kender du følelsen af, at du ikke er god nok, og at du isolerer dig og trækker dig fra andre? Måske er du konstant usikker på, om du er nok, eller du føler, at du ikke fortjener det, du har.
Hvis du har lyst og mod på unge terapi, kan du få det bedre, blive mere sikker på dig selv, og den du er. Du lærer at forstå dig selv og de sider af dig selv, der betyder, at du ikke rigtigt tror på dig selv. Du lære at stå ved dig selv og have det godt med både at sige ja tak og nej tak, til det der nu engang kommer.
Måske du oplever at du ikke kan lide at se på din krop, eller ser den anderledes end den faktisk er, og måske du bruger mad og kontrol til at komme væk fra det som gør ondt?
Unge terapi hjælper dig til at forstå, at maden (for meget eller for lidt) er symptomet og at det handler om noget andet. Ved at forstå hvad det ”andet” er, kan du begynde at arbejde med det som er lige nu, og det der føles svært. Der er HÅB, og du kan finde et bedre og mere sundt fokus på dit liv, som det er lige nu.
Kærligheden er en stor del af livet også som ung. Lige så magisk den kan være, lige så ondt kan den gøre. Du oplever måske også, at du kan have svært ved at være dig selv, lige der hvor du er sammen med den person, du allerhelst vil være sammen med? Det kan lyde som et paradoks, men det er det faktisk ikke. I kærligheden kommer alt det vi har lært i spil, er du tryg eller utryg er nok det vigtigste spørgsmål at undersøge.
Der findes sunde og usunde kærlighedsrelationer. Det betyder ikke nødvendigvis, at du eller din partner er usund, men at forbindelsen mellem jeg kan blive usund og at i bliver dårligere udgaver af jer selv sammen.
Kærlighed og unge terapi kan foregå som enten parterapi eller alene.
Er du klar til at få hjælp?
Kontakt mig i dag og tag det første skridt mod en bedre hverdag!
Er du studerende eller under uddannelse? Så tilbyder jeg studierabat – spørg bare!
Pris: kr. 1050,- pr. session
Afmelding skal ske senest 24 timer før vores møde ellers fuld betaling.
Jeg bestræber mig altid på at give dig/jer et svar indenfor 24 timer.
Har du/I ikke modtaget svar fra mig, så prøv at tjekke om mit svar er havnet i spam eller reklame.
Du/I kan altid ringe eller sende en sms på 28928089.
Lassetraff.dk | Gl. Kongevej 135 A st. th | 1850 Frederiksberg C. | Tlf: 28 92 80 89 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Parterapi på Frederiksberg | Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Online Parterapi | Terapi til unge | Sitemap